Tøjeksperten Thomas fejrede 2 års fødselsdagen med 30% rabat

thomas.png
27-04-2020

Selv om Corona-krisen har forandret samfundet på rigtig mange områder, har specialbutikkerne i Hjallerup Centret prøvet at holde stand og holde åbent på nær en enkelt uge.
”Vi har en stor butik på 400 kvadratmeter, så vi har ingen problemer med at holde afstand til kunderne og heller ikke kunderne imellem. Salget er naturligvis ikke det samme. Vi mangler salget til konfirmationer og fester, men vi håber på et øget salg i sommerperioden og til efteråret, når fester igen kan afholdes med en smule forsinkelse,” fortæller Thomas fra Tøjeksperten.
Netop trofaste kunder kan Thomas fortælle en god historie om.
”Et ægtepar fra lokalområdet er for nylig flyttet til Aarhus. De har igennem flere år lagt hele deres handel af herretøj i butikken, og jeg troede med flytningen at miste dem som kunder. Pludselig en dag dukker de op i butikken igen og fortæller, at de startede bilen i Aarhus med det formål at køre til Hjallerup for igen at handle i butikken. Vi har rigtig mange loyale kunder, som kommer gang på gang for at købe deres tøj her i butikken. Det er vi rigtig glade for,” og Thomas fortsætter:
”Fødselsdagssalget er gået over al forventning med 30% rabat. Mange gavekort er rakt over disken i disse Coronatider, så folk senere kan komme og købe det tøj, de måtte ønske og have mulighed for at prøve, om det er den rigtige størrelse.”

 

Ultimate Web