Tænd et lys

taend_et_lys.jpg
24-08-2020

Det er på mange måder et hårdt slag for vores målsætninger om støtte, oplysning og indsamling.

Styregruppen er aktiv og har gang i flere tiltag, blandt andet næste års stafet, digital lysevent med mere.

Et af stafettens højdepunkter er lysceremonien lørdag aften. Vi vil gerne realisere lyseventet trods aflysningen. Derfor har vi brug for hjælp.

Årets digitale/virtuelle lysevent kommer til at foregå på følgende måde:

  • Du tager et billede eller video, hvorpå der er et levende lys – konstruktionen af billedet/videoen bestemmer man selv! Om billedet indeholder personer, et lys i vindueskarmen eller en opsætning af lys er helt op til en selv!
  • Billedet/videoen skal lægges op på begivenheden: SFL Dronninglund Lysceremoni 2020 på Facebook eller sendes til E-mail: Lonem@nordfiber.dk den 29. august 2020 senest klokken 21!
  • Herefter bliver der lavet en samlet video, der samler jeres billeder og videoer. Denne kan ses på vores facebookside, og bliver dette års lysceremoni.

Vær altså opmærksom på, at billederne, der sendes, bliver brugt til den samlede video ”Stafet for livet Dronninglund digitale lysevent 2020” og offentliggøres på de sociale medier.

En anden måde at vise sin støtte til de, som kæmper mod kræften eller til minde om dem, vi har mistet i kampen mod kræft, er at tænde et lys på vores hjemmeside. Her kan man også tilegne sit digitale lys til den person, man har i tankerne. ”Tænd et lys” finder man på forsiden til stafettens hjemmeside: stafetforlivet.dk/dronninglund. 

Har man i øvrigt lyst og mulighed for at støtte Kræftens Bekæmpelses arbejde økonomisk, opfordres der også til at gå ind på hjemmesiden, hvor man kan lave en donation. Man kan også indbetale et beløb på mobil pay 33471. Der er brug for al den støtte, vi kan genere på alle niveauer.  

 

Stafetten i 2021 er den 4.- 5. september, hvor styregruppen for Stafet For Livet i Dronninglund håber at se mindst lige så mange fightere, deltagere og tilskuere, som der var de to første år i Oasen i Dronninglund.

Ultimate Web