Sommerkoncert i Anlægget i Hjallerup

sommerkoncert.jpg
08-08-2022
Du kan glæde dig til en eftermiddag, hvor der er sikre kort på hånden, idet Bjørn Hansen (fra Bjørn og Okay) samt Anders Blichfelt (Big Fat Snake) suppleres af den amerikanske troubadur Claire Kelly. De tre bliver sikkert og effektivt backet op af vores lokale husorkester Version 1.0, så der er garanti både for den musikalske kvalitet – og at du kommer til at høre masser af kendte toner under bøgetræernes kroner.
 
- Ja - og vi ser da frem til, publikum synger med af fuld hals på de mange ørehængere, lyder det fra Charlotte Hove, formand for Musikforeningen, som fortsætter:
- Vi håber jo, koncerten kan være startsskuddet på en ny tradition i Hjallerup, så vi hvert år fremover kan samle en række populære kunstnere til en sommersøndag i Anlægget.
 
Mad og drikke
Ingen behøver gå sultne eller tørstige gennem eftermiddagen. I samarbejde med Hjallerup Bageri er der lavet en lækker tapas-menu, som kan bestilles via musikforeningens hjemmeside, og der er mulighed for at købe både vin, vand og øl til fornuftige priser hele eftermiddagen. Kaffe og kage skulle der også være styr på, så med mad og drikke samt god musik er successen vel sikker.
 
Tag hele familien med eller gør dagen til årets sommerfest for kolleger eller venner i kortklubben.
Der vil være både bord- og siddepladser i Anlægget, så trænger du til et hvil i løbet af eftermiddagen, så er der også mulighed for det. Tag evt. selv en festivalstol og et tæppe med.
Musikken starter kl 13.30 og slutter kl 18.00.
Ultimate Web