Ny rundkørsel ved Hjallerup

rundkoersel.png
28-12-2020

Den skulle egentlig have været færdig i år (2020), men coronaen + længere sagsbehandling ved politiet har udsat starten. 4. januar 2021 starter arbejdet, som påregnes færdigt i begyndelsen af marts.
Prisen for etableringen bliver mellem 1,6 og 1,7 millioner kr. + udgifter til kunst midt i rundkørslen.

Næstformand Hildo Rasmussen siger om projektet:
– Den vil øge trafiksikkerheden samt pynte i området. Hildo og formand Karsten Frederiksen er meget tilfredse med, at pengene er afsat til rundkørslen.


På det indledende møde om projektet deltog Ole Bjørnlund Jacobsen fra firmaet Arkil, Benn Erik Grav (chef f. teknisk forvaltning), Kristian Hedver (projektleder, teknisk forvaltning), Karsten Frederiksen og Hildo Rasmussen.
Formanden, Karsten Frederiksen, holdt en lille tale, hvori han bl.a. sagde, at der havde været en voldsom udvikling i Hjallerup, og denne smukke og nye rundkørsel ville medvirke til at afvikle trafikken fra de nye områder i byen, og samtidigt vil rundkørslen være med til, at man indbyder til at komme til byen.


Når man laver en rundkørsel, så er det traditionen, at den får en udsmykning, og arbejdet hermed er allerede startet. Der er nedsat et udvalg bestående af Hildo Rasmussen, Godtfred Pedersen og Eskild Slot Andersen, og det bliver spændende at se, hvad de kommer frem til.

 

Ultimate Web