Købmandspenge til Klokkerholm Idrætsforening

meny.png
29-06-2020

Således også Klokkerholm Idrætsforening (KIF). ”Især manglende kontingenter kan mærkes betydeligt i klubkassen”, siger formanden for KIF, Margit Chemnitz.
Rasmus Høj Sørig er næstformand i KIF, men samtidigt er han butikschef for Meny i Klokkerholm, og han fangede en melding om, at Købmandsfonden KFI har afsat 10 mio. kr., som frie købmænd over hele landet kan ansøge om til lokale sponsorater.
Straks kontaktede han Margit Chemnitz, og de ansøgte om at komme i betragtning, når sponsoraterne skulle uddeles. I løbet af ganske kort tid kom der svar tilbage: KIF kan få et sponsorat på 40.000 kr.
Ejeren af Meny i Klokkerholm, Martin Kærsgaard, er godt tilfreds med tildelingen af sponsoratet: ” Vi er utroligt glade for, at vi kan hjælpe foreningen. Vi har i forvejen et godt samarbejde med KIF, så med dette udbygges det gode samarbejde.”
”I forvejen er vi meget afhængig af Meny, men det her luner bestemt i klubkassen. Nu kan vi så nogenlunde køre videre med vores idræt,” siger en begejstret formand for KIF, Margit Chemnitz.

 

Ultimate Web