Julemanden tændte byens juletræ, og folk jublede

julemanden.jpg
02-12-2019

Der var rigtig mange fra byen og omegnen, som kom for at overvære juletræstændingen. Vejret var desværre ikke det bedste. Meteorologerne havde ellers lovet tørvejr, men skiftede mening på selve dagen. Regnen ødelagde lidt af stemningen og medvirkede til, at folk ikke blev i Centeret så lang tid, som de plejede.
For De Grønne Pigespejdere, som var under tag, var der travlhed aftenen igennem. Et telt var opstillet ved juletræssalget, hvor pigespejderne uddelte popcorn gratis, og hvor børn kunne bage deres egne pandekager på et bålfad udendørs. I et hjørne var der mulighed for at tegne og male for børnene.
Uden for teltet blev der solgt juletræer, og der var mulighed for at prøve en tur på Rodeotyren. Pengeinstitutterne var også åbne og aktive denne aften med konkurrencer og lidt sødt til ganen og lidt varmt at drikke.
Flere havde opstillet boder under butikkernes udhæng. Kirken havde lavet julemarked med salg af dekorationer og julepynt, hvor overskuddet gik til kirkens julekurve, som hvert år uddeles til trængte familier. Råvaremarkedet solgte deres mange hjemmelavede produkter, pølsevognen havde travlt med at lave hotdogs, og salget af brændte mandler spredte duften af jul.
Hjallerup Kirkes Gospelkor underholdt med kendte gospelnumre, så publikum fik sig godt rørt for at holde varmen.
Julehandlen er nu gået i gang, og byens butikker fik en god start på Christmas By Night, hvor priserne var meget gunstige.

 

Ultimate Web