Julehyggen i Hjallerup Centret måtte aflyses

rensdyr.jpg
21-12-2020

Butikkerne i Hjallerup Centret har haft en travl december måned. De havde glædet sig til at julehygge med kunderne søndag den 20. december, men det måtte aflyses. Fra butikkerne fortælles der, at julehandlen har været rigtig god. Byens borgere har trofast støttet op om butikkerne og købt deres julegaver lokalt.

 

Både Ulla Jensen fra Bodil O og Thomas fra Tøjeksperten fortæller om en rigtig god julehandel og takker byens borgere for, at de har handlet meget lokalt.

 

 Det samme fortæller Sofie Madsen fra Sko Shoppen:

”Vi har haft kunder fra både Hals og Brønderslev, der har købt deres julegaver i Hjallerup Centret.

Det er vi meget både glade for og stolte over. Vi har haft travlt i hele december og lukker nu ned den 23. indtil 4. januar.”

 

Formanden for Hjallerup Handels- og Erhvervsforening Rikke Mersholm fra Hjallerup Optik slutter:

”Vi har naturligvis helt forståelse for nedlukningen, men vi savner jo bare vores almindelige hverdag.

Lige nu er vi i vores butikker og passer dem til og med den 23. december.

Fra mandag den 28. december vil der ud over dagligvarer og apotek i byen også være åbent hos Hjallerup Optik. Da Hjallerup Optik er under Sundhedsstyrelsen og skal kunne afdække kritiske funktioner, vil deres dør være åben som normalt.

Vi krydser fingre for, at resten af byen kan følge med og åbne igen mandag den 4. januar 2021.

Vi ønsker byens borgere en rigtig glædelig jul og godt nytår og takker mange gange for den flotte opbakning med hensyn til at handle lokalt. Vi håber, den gode stil vil fortsætte i det nye år.”

 

 

 

Ultimate Web