Johnni var i TV og fik en ekstra gevinst med hjem

Johnni.jpg
02-01-2020

Under showet fik han en stor og positiv overraskelse i form af et sponsorat indeholdende indtægterne fra et foredrag med selveste Chris MacDonald fredag den 14. februar i Hjallerup Idrætscenter. Det er en dags tid før selve årets begivenhed, ”24 Timer i Hjallerup”, finder sted og en særdeles flot optakt hertil.
Chris MacDonald er ambassadør for Julemærkefonden og lidt af en mastodont indenfor sundhed og velvære. Det kan siges at være helt naturligt, at han gerne vil støtte foreningen i Hjallerup, men at det sker på så generøs vis, var der vist ikke nogen, der havde drømt om. Det kom da også helt bag på formanden for 24 Timers foreningen.
Der bliver helt sikkert rift om billetterne til ”Sund energi og Motivation”, som Chris MacDonalds foredrag hedder. Billetterne kan bestilles over www.24timerihjallerup.dk.  

 

Ultimate Web