Hyggelig Efterårsfest i Hjallerup Centret

efteraarsfest_5.jpg
04-10-2021
Mange af byens borgere havde taget imod det fristende tilbud om gratis spisning i Centret torsdag afte – den sidste aften i september. Hjallerup Handels- og Erhvervsforening kaldte arrangementet for Efterårsfest.
 
Det var Hjallerup Slagtehus med Palle Panduro i spidsen, der stod for maden. Der blev serveret helstegt pattegris med tilbehør. Maden blev rost af de godt 100 spisende.
 
Vejret var desværre ikke en lun efterårsaften, men en mere kølig aften, hvor de spisende ved bordene udenfor døjede med at holde varmen. De fleste spiste i det opsatte telt, hvor også der blev spillet live musik ved bandet The Balloons.
 
”Det blev en hyggelig aften, hvor snakken gik lystigt, og butikkerne melder om en god handel. De fleste butikker havde travlt dagen igennem indtil klokken 20.00. Vi fik ikke helt spist op, så vores koncept med information om arrangementer skal tænkes igennem til næste gang,” udtaler formanden for Handels- og Erhvervsforeningen Rikke Mersholm.
 
I Centret kunne de fremmødte få en snak med folk fra Socialdemokratiet, hvor regionsrådsformand Ulla Astman med sit hold stod og delte roser ud samt med medarbejdere i Nordjyske Bank, hvor Jesper Sundby, Peter Kjær og Dorte Høyer uddelte kaffe og gav gode råd om Banken. Her var der lavet en konkurrence, hvor man kunne vinde et gavekort
på 500 kroner.
 
”Det blev trods de forskellige udfordringer til en rigtig hyggelig aften med god stemning og god handel. Vi vil næste gang, vi holder et arrangement, tænke konceptet godt igennem, så flere bliver opmærksomme på at deltage og få del i de mange gode tilbud til byens borgere,” slutter Rikke Mersholm.
Ultimate Web