Alle kræfter er i brug ved de Grønne Spejdere i Hjallerup, da vi er ved at indsamle penge til vores sommerlejr, der i år går til Kandersteg i Schweiz.
– Det er fedt at se spejdernes intiativ og idéer til at indsamle penge, så deres sommerlejr bliver så oplevelsesrig som mulig, siger spejderleder ved De Grønne Spejdere Hjallerup.
– Spejderne lærer utroligt meget af selv at være så stor en del af indsamlingen til deres spejderlejr. De lærer eksempelvis at udvikle innovative måder at optimere lejren på ved forskellige indsamlingsmetoder, at samarbejde og bakke hinandens ideer op til de forskellige indsamlingsmetoder og sidst men ikke mindst, så lærer de også at, man skal give en hånd med i fællesskabet – vi løfter i flok.
– Spejderne vil som en af deres indsamlingsmetoder lave et sponsorløb for at reklamere for byens butikker og virksomheder, som er så gavmilde at give en donation med på vejen.
– Den 9. februar gik spejderne selv ud med flyers til de lokale butikker og virksomheder, for at sprede ordet om vores sommerlejr og det kommende sponsorløb.