Håndværkerpris går til Hjallerup-håndværker

Jysk-Flise--Fugeteknik.jpg
18-01-2021

Henover efteråret har håndværkere i hele landet konkurreret om at blive den bedst anbefalede håndværker i deres branche og region. Via søgeportalen Håndværker.dk har kunderne nu kåret vinderne. Jysk Flise & Fugeteknik v/ Jan Jørgensen fra Hjallerup er kåret som den bedste murer i Region Nordjylland.
Brugerne på søgeportalen Håndværker.dk har vurderet og anbefalet de lokale håndværkere, som de har haft hyret til en opgave. Det har dannet grundlag for konkurrencen Håndværker.dk Prisen 2020, hvor der er fundet 90 vindere fordelt på seks regioner i udvalgte brancher.
Blandt vinderne er Jysk Flise & Fugeteknik v/ Jan Jørgensen fra Hjallerup, som nu kan bryste sig af titlen som den bedste murer i Region Nordjylland. Han er naturligvis glad for prisen og udtaler:
– Det skaber tillid over for kunderne. Det er tredje år i træk, at vi får prisen som den bedst anbefalede murer i Nordjylland. Vi kan mærke, at mange kunder refererer til, at de kontakter os, fordi vi har vundet. Så rent markedsføringsmæssigt er det jo noget af det bedste, vi kan præstere at have så stort at kvalitetsstempel.
Jan Jørgensen har også et bud på, hvad der gør, at kunderne er så tilfredse:
– Vi prioriterer punktlighed og tillidsskabende kommunikation, og så har vi en fornemmelse for, hvad kunderne vil have. Gensidig kvalitetsbevidsthed og godt samarbejde med en klar forventningsafstemning er vigtigt, så der er konsensus om kvalitetskravene. Det er denne respekt for kunderne, som gør, at vi har en masse tilbagevendende kunder. Blandt andet er vi for nylig blevet kontaktet af en kunde, som vi udførte arbejde for for 19 år siden, uddyber Jan Jørgensen.  
Over 3.100 anbefalinger er i alt blevet indsamlet undervejs i konkurrencen. Det vækker glæde hos Håndværker.dk, at de gode og servicebevidste håndværkere modtager ros:
“Ligesom de andre deltagere i Håndværker.dk Prisen er Jysk Flise & Fugeteknik gået positivt og energisk til værks, og der er tikket mange anbefalinger ind. Det siger noget om, at håndværkerne finder det vigtigt at kunne fremvise anbefalinger fra deres kunder, og så siger det også noget om, at håndværkerne udfører godt håndværk, som kunderne bliver glade for. Den bedste markedsføring, som håndværkere kan få, er anbefalinger fra glade og tilfredse kunder,” siger Thorsten Olsen, marketingdirektør hos Håndværker.dk.
Jan Jørgensen kan vinde ny varevogn.
Hovedpræmien blandt vinderne er en spritny Toyota PROACE City-varevogn, som uddeles ved lodtrækning. Lodtrækningen skulle efter planen være foregået i forbindelse med fysiske Håndværker.dk-prisen-fester rundt om i landet, men på grund af Corona-restriktionerne er festerne udskudt til det nye år. Jysk Flise & Fugeteknik v/ Jan Jørgensen må derfor vente i spænding noget tid endnu.

 

Ultimate Web