Generalforsamling i HHE

HHE_Bestyrelse.jpg
28-09-2020

Ingen kunne længere huske 2019 og alt det corona, der har fyldt i vores hverdag siden den 11. marts i år, gjorde at formandens beretning bestemt også  var anderledes:
Det vigtigst var at få sagt en ordentligt tak til det frivillige ”julehold” (fra torsdagsklubben), som igen hjalp med at få pyntet byen op med juletræer og lys. Uden dem – ingen julebelysning i byen.  Ligeledes skal der også lyde en tak til Carsten Neve, som mere eller mindre frivilligt har sagt ja til at komme med i de udvalg, vi nedsætter, når der skal planlægges Open by Night og Christmas by Night. God mand med god kontakter.
Vi har naturligvis evalueret på julebelysningen og er klar over, at der fremover ikke skal være ophængt ”glædelig jul” helt ind i februar – men når det er sagt, nød vi, at der var bedre lys i centret.
Det var jo også en dejlig overraskelse til medlemmerne, da vi kunne fortælle, at HHE sammen med Dronninglund og Brønderslev handelstandforeninger havde søgt om ”hjælpepakke” fra kommunen, så vi kunne få sat gang i byens handelsliv igen. Efter en procentsats fik vi fra økonomiudvalget uddelt et beløb, som vi frit kunne bruge. Til Hjallerup blev der tildelt 35.000 kroner. Det var bl.a. de penge, vi ville have brugt den 25. september på frivillighedsaften, men da det jo er blevet aflyst, håber v,i at kan give den gas i 2021.
Med hensyn til ”takketale” skal jeg endelig ikke glemme en STOR tak til den altid oplagte bestyrelse, som det er  en stor fornøjelse at arbejde sammen med. Ud over vi naturligvis er optaget af at drive vores egne butikker, byder vi ind med det, vi hver især kan bidrage med. Sammen er vi stærke.
Vi var også heldige at få valgt Jan Johansen fra OK Køkkenrenovering ind i bestyrelsen. Det betød så, at Anders fra Grill Caféen blev valgt 1. suppleant.
Til at styre slagets gang den aften var Torben Larsen ordstyrer, som jeg også gerne vil takke for hjælpen.
Julen er dog ikke aflyst, men hvad der sker med vores juleaktivitet i år, vides ikke – kun at den vil blive meget anderledes, hvis corona-situationen ikke har ændret sig inden da.
HHE sidder ikke på hænderne og er er allerede trukket i arbejdstøjet for at tænkte nyt i foreningen.
 Til slut vil jeg lige fortælle en dejlig nyhed. Lokale 8 - 10 og 12 i Hjallerup Centret er blevet udlejet – der er pressemeddeles på vej fra de nye lejere, slutter Rikke Mersholm.

Ultimate Web