Dronninglund Bibliotek lukker – heldigvis kun i en begrænset periode

Det-mobile-Bibliotek.jpg
11-06-2019
Biblioteket holder helt lukket fra mandag den 24. juni og forventer at kunne slå dørene op til det ”nye” bibliotek i løbet af oktober måned.
 
I lukkeperioden holder Det Mobile Bibliotek to gange ugentlig i Dronninglund – hver onsdag 13.30-15.30 og hver lørdag 10-13. Holdepladsen er på p-pladsen bagved Meny - ud mod Slotsgade, og er der første gang onsdag den 26. juni.
 
”Vi er glade for, at det er lykkedes at finde tid i en ellers presset køreplan for Det Mobile Bibliotek, så vores trofaste brugere ikke skal undvære bibliotekstilbuddet,” udtaler en tilfreds bibliotekschef Bente Kristoffersen. ”Personalet har vist sig yderst fleksibelt og budt ind med ekstra vagter, og jeg er sikker på, at brugerne vil blive rigtig glad for tilbuddet.”
 
Brønderslev Bibliotek gør opmærksom på, at reserverede materialer, der ikke er afhentet på Dronninglund Bibliotek inden lukningen, kan afhentes i Det Mobile Bibliotek. Ligesom der selvfølgelig er mulighed for at benytte biblioteket i Hjallerup og Brønderslev.
Ultimate Web