15 års jubilæum markeres med stor koncert for hele byen

Halberg--Friends---Band-1.jpg
24-07-2023
Lars har i dag ca. 20 ansatte.  Lars har altid haft sin dør åben for unge, der har haft lyst til at prøve kræfter med tømrerfaget og det har udmøntet sig i, at han pt. har 4 lærlinge.
LM tømrer har igennem de sidste 15 år udvidet forretningen, så han i dag  har afdeling både i Hjallerup og på Sjælland.
 
Lars Maribo har valgt at markere sit jubilæum med en stor koncert for alle sine kunder og samarbejdspartnere, men også for byen, der  har været med til at gøre hans virksomhed til en stabil og driftssikker virksomhed.
 
Lars Maribo fortæller, at han med denne koncert gerne vil takke alle de kunder, der de sidste 15 år har støttet ham og hans virksomhed.
 
- Byen og de lokales tillid har gjort, at jeg i dag står med en virksomhed, der løser opgaver i det meste af Nordjylland, udtaler Lars Maribo.
 
Da Lars skulle planlægge sit jubilæum, var der ingen tvivl om, hvordan sådan et jubilæum skulle foregå. Da Lars selv er en aktiv koncertgænger samt trofast sponsor i Hjallerup Musikforening, var det naturligt at bede Hjallerup Musikforening om at arrangere en koncert på scenen i Anlægget i Hjallerup.
 
Og kendetegnende for Lars Maribo, så er der ikke langt fra tanke til handling.
I løbet af foråret, er der blevet arbejdet ihærdigt på at arrangere en festaften med musik fra den helt store hylde til glæde for alle virksomhedens kunder samt alle andre, der måtte have lyst til at blive forkælet med en gratis koncert.
 
Det har været vigtigt for Lars at skaffe musik, der kunne ”skabe en fest”. Samtidig er der naturligvis blevet valgt musik fra Lars’ egen ungdom, som forhåbentlig også rammer i gæsternes smag.  Kendetegnende for Lars Maribo, har der ligeledes været et ønske om at støtte lokale foreninger og handelsdrivende, således at et evt. overskud deles ud til de involverede foreninger.
Koncerten afholdes lørdag den. 2. september 2023 kl. 18.00, hvor der vil være musik non stop musik fra kl. 18.00 – 24.00. Der er gratis entré for alle, og på koncertpladsen kan der købes drikkevarer samt mad fra de lokale ”Pølsedrenge”.
 
I løbet af de seks timer bliver publikum underholdet af bandet The Petrols, der er et fantastisk cowerband, der kan sætte gang i en fest. Petrols formår med sit enorme bagkatalog at præsentere det bedste fra de inden- og udenlandske pop- og rockhitlister igennem de sidste 50 år – også det sidste nye!
Derefter byder Halberg og Friends ind med deres sange fra de sidste 40 år. Her kommer vi bl.a. til at få genhør med store hits som ” Magi i luften” og ”Brændende læber”. Sidst, men ikke mindst slutter Danmarks Rockmama nr. 1 Sanne Salomonsen af med de største sange fra hendes mange år i show business. Sanne har allieret sig med de to guitar-ekvilibrister, Mika Vandborg og Søren Andersen, bedre kendt som Electric Guitars. Der er ingen tvivl om, at Sanne vil få taget på  scenen i Anlægget til at løfte sig og Lars Maribos 15 års jubilæum vil blive fejret med maner.
 
Lars Maribo slutter her med at sige en stor tak til alle tidligere og nuværende kunder og håber, at alle har lyst til at være med til at fejre den musikalske fest, der skal markere hans 15 års jubilæum.
Ultimate Web