Bæredygtigt liv – giv det videre var temaet til Fyld Danmarks Kirker

Fyld.jpg
01-10-2018

Hjallerup Kirke var fyldt til bristepunktet til søndagens gudstjeneste. Et telt var opstillet ved kirkens indgangsparti og forøgede siddepladserne.
Temaet Bæredygtigt liv – giv det videre gik som en rød tråd igennem de mange indslag fra Mini og børnekoret til Gospel koret.
Søndagens prædiken var med Anne Kirstine Lund Mathisen, som læste historien ”Min mor”. Denne historie gav et stort indtryk på de mange fremmødte, og der var fuldstændig stille under læsningen.
De Grønne Pigespejdere fremviste engle, der var foldet ud af gamle bøger, som biblioteket havde kasseret. De kom til kirken direkte fra lejr i Thorup Hede og var godt trætte, men ønskede at medvirke.
Gudstjenesten blev afsluttet med spillemænd på harmonika.
I teltet ved indgangspartiet blev der serveret kaffe og kage. Mange var kommet med deres hjemmebag, så der var rigeligt at vælge imellem.
FDF’erne underholdt efterfølgende børnene med at riste skumfiduser over et bålfad.
Mange aktører havde bidraget til den festlige gudstjeneste. Overskuddet for salg af grøntsager med mere går direkte til Folkekirkens Nødhjælp.

 

Ultimate Web